Så er uge 1 af mit vægttabsforløb sat i gang. Jeg ønskede at gå i gang efter hjemkomst fra thailand 10 januar, men grundet forkølelse og influenza, har jeg simpelthen ikke kunne overskue noget som helst. Dette slår ofte klienter ud ikke at kunne tabe sig mens de er syge, men som jeg ofte fortæller, så kan det ikke gå problemfrit under et fuldt forløb, vi er trods at kun mennesker, og der er ingen grund til at træne hvis du er syg og dårlig.

Et styk presset Lasse efter for meget dessert i Thailand, og 131,5 kilo

Nu er helbredet ok, og jeg er top motiveret! Jeg skal tabe mig cirka 21 kilo denne gang. Jeg spiste +5500 kcal dagligt i 3-4 måneder i 2017, og i december tog jeg til Thailand, hvor jeg absolut IKKE fulgte en kostplan. Så jeg spiste thai mad, og masser af Oreo’s og is. Og det bedste af det hele. JEG NØD DET FULDT UD.

Det er vigtigt at sætte pris på livet, og for mig er mad bare en kæmpe livsglæde. Elsker god mad, elsker desserter og gode cocktails (en diamentral modsætning til mit normale liv som træner) Det har nærmest været med dårlig samvittighed jeg har spist slik i weekenderne – primært af to årsager:

  1. Som træner, føler jeg nogle gange at man skal være i god form pga sine klienter. Dette sætter unødvendigt pres på forventningerne til en selv, og jeg kunne mærke at når jeg så endelig spiste usundt, så gav jeg endnu mere slip, og overspiste dermed endnu mere voldsomt, end hvis jeg bare spiste lidt sødt når jeg havde lyst.
  2. Jeg har de seneste år været konstant på semi-diæt. Jeg har ramt en flot fysik, nogle gange hver år, men efter få uger så fucker jeg det op, fordi jeg har såååå mange cravings. Igen – det er en situation jeg sætter mig selv i, fordi jeg sammenligner mig med andre trænere og flotte atleter på sociale medier.

Nu har jeg endelig givet mig selv lov til at gøre NØJAGTIGT hvad jeg havde lyst til (spist massere af slik og mad), og jeg har nærmest ikke trænet i 6-8 uger. Det har været så befriende, og ja, men krop er blevet større. Jeg har faktisk aldrig været større end jeg hvad jeg er nu. Men hold nu op det var befriende.

 

Som I kan se på billedet ovenover, så kan det også være hårdt at spise så meget mad hahah. Og jeg nåede nærmest til et stadie, hvor man ikke kunne se jeg trænede. Tror ikke det kan blive en meget mere interessant transformation jeg kaster mig ud i, med dette udgangspunkt.

Der er gået en måned siden jeg kom hjem fra Thailand, og kun ved at skære ned på sukkeret, og spise når jeg følte for det har jeg tabt mig 7,5 kg. Det vil sige dags dato er jeg på 124 kg. Så jeg mangler stadig 14 kilo på 12 uger.

Jeg har hyret en coach, som jeg træner med, én gang om ugen, således han kan presse mig på bendage, og derudover så er det super motiverende for mig at have en jeg skal stå til ansvar overfor. Dette er nøjagtigt samme grundlag hvorfor de fleste klienter kommer til mig: De har brug for en hjælpende hånd, der forstår deres situation og motiverer dem.

Min coach og jeg har sat et mål på 3 mdr, men inderst inde, ved jeg at jeg skal være tålmodig, og være glad for at nå det på 4 eller endda 5 måneder – så længe jeg kommer i mål. Jeg vil i topform inden jeg fylder 31, så det er all-in.

 

Bivirkninger ved stor overvægt

Jeg oplevede selv bivirkningerne ved den stor overvægt, der skete med mig på meget kort tid.

Vejrtrækningsproblemer: I Thailand var jeg på en kort vandretur i roligt tempo, men efter kort tid blev jeg så stakåndet, at jeg blev bange for at jeg skulle besvime (scary)

Søvnproblemer: Jeg begyndte at lide at snorke, søvnapnå (jeg holdt vejret mens jeg sov) og mine arme og ben sov, men jeg sov, hvilket resulterede i at jeg stod på snotten, da jeg skulle på toilettet en nat (ja, jeg natpisser – jeg er jo +30 (; )

Lavt energi: Jeg kunne sove +9-10 timer om natten, og kunne også SNILDT have haft taget en lang morfar hver dag. Derudover kunne jeg ikke overskue al for meget aktivitet ad gangen, jeg begyndte simpelthen at kampsvede, og blev ekstremt træt.

Manglende motivation: Det var ret skræmmende at opleve, men jeg GAD SIMPELTHEN IKKE at træne tilsidst. De første mange træninger efter jeg kom hjem fra Thailand, har simpelthen været så laskede, at hvis jeg havde været min egen klient, så havde jeg opsagt samarbejdet. Jeg blev træt efter første sæt, og der var nærmest ingen ‘pump’ under træningerne. Så ofte tog jeg hjem, og tænkte i morgen bliver det bedre. Men det er først i denne uge, det virkelig er gået godt.

På sigt kunne denne livsstil være en farlig cocktail for type 2 diabetes. Så det er godt at være kommet tilbage på rette spor. MEN… jeg er glad for jeg nød ferien uden træning uden at stresse over ikke at kunne træne (de havde alligevel ikke nogle gode træningscentre), og efter at opleve bivirkningerne ved overvægt på egen krop, så er jeg motiveret som aldrig før.

Følg med de næste uge, hvis du er nysgerrig, hvad jeg vil gøre for at komme de overflødige kilo til livs

 

Mig på min 30 års fødselsdag.